Du har nu muligheden for at tilmelde dig en række spændende events på Bredal Kro. 


 Asparges aften 7. juni 2019 i Restaurant GAMA

Hvem finder ikke smagen af friske danske asparges himmelsk? Denne aften har vores kokke drysset himmelstøv udover asparges og designet 6 serveringer til dig. Ud over smagsoplevelsen, vil du få en opskrift på en udvalgt ret fra aftenens menu med hjem. Det giver dig muligheden for at imponere dine venner næste gang, de kommer på besøg.

Prisen for denne menu og opskrift er 695,- pr. person excl. drikkevarer.

Jazz og hygge. 

Den første søndag i månederne juni til september inviteres alle til søndagsmusik på Bredal Kro. Vi har dækket op udenfor, så vi kan nyde den skønne sommer til lyden af musik. I tidsrummet fra  kl. 11:30 – 13:30, vil der være et jazzband, som skaber en afslappet og hyggelig stemning. Vi er klar med kolde fadøl, et glas rosé og små delikate retter, der kan sammensættes efter behov.

 

Oplev ildsjælen bag Tour De France i Danmark 18. juni 2019.


Det bliver den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde, når Tour De France kommer til Danmark om to år. Ildsjælen bag det store scoop hedder Alex Pedersen. Tirsdag den 18. juni kl.18 kan han opleves på Bredal Kro. Der vil være mulighed for tilkøb af små franske anretninger samt drikkevarer.

“Det bliver mit første officielle foredrag i Syddanmark. Jeg glæder mig til at fortælle om, hvordan det lykkedes at få Tour De France til Danmark efter syv års hårdt arbejde. Det har været en usædvanlig og spændende rejse, som jeg gerne vil dele denne aften på Bredal Kro”, siger Alex Pedersen, der er konstitueret direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark.

 Kvindeaften 29. august 2019

”12 år i dronningens fodspor, med hjertet forrest”. Denne aften er forbeholdt jer skønne kvinder. Helt unikt, vil Dronning Ingrids tidligere kammerjomfru Kathrine Svendsen, give os sin helt egen fortælling om, hvordan livet på Slottet leves. Foredraget er krydret med små anekdoter og sjove oplevelser. Bryllupper, statsbesøg og begravelse er blot nogle af emnerne, Kathrine vil komme ind på under foredraget. Hun vil starte med fortællingen om, hvordan hun egentlig kom til kongehuset. Gå ikke glip af denne fortælling, og se Kathrines egne billeder fra de 12 års tjeneste i det Danske Konghus.

Pris pr. person inkl. foredrag, velkomstdrink, og buffet 399,- excl. drikkevarer.

For tilmelding skriv en mail til info@bredalkro.dk, du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på tel. 75895799, såfremt du har spørgsmål eller andet.  Vi glæder os til byde jer alle varmt velkommen på vores hyggelige kro. 

Venlig hilsen Team Bredal Kro